Khorasan-videoer: Den digitale propagandas trussel mod Ummah og de politiske spil

Indledning: Khorasans digitale slagmark

I dag repræsenterer navnet "Khorasan" ikke kun en geografisk region, men også den mest intense ideologiske slagmark i den digitale verden. Især de propagandamaterialer, der er kendt som "Khorasan-videoer", tiltrækker sig opmærksomhed fra hele den islamiske Ummah, herunder centralasiatiske og uiguriske muslimer, på grund af deres høje produktionskvalitet, flersprogede udbredelse og skarpe politiske målretning. Ved begyndelsen af 2026 er disse videoer ophørt med blot at være religiøse opråb og er i stedet blevet værktøjer for regionale politiske spil, konflikter mellem stater og splittelse inden for Ummah [Source](https://www.orfonline.org/research/digital-battleground-iskp-vs-taliban).

Al-Azaim og den flersprogede propagandamaskine

Den primære kraft bag Khorasan-videoerne er Al-Azaim-fonden, som på kort tid har opbygget et af verdens mest avancerede digitale propagandanetværk. Dette center udgiver konsekvent sine videoer ikke kun på pashto eller dari, men også på arabisk, engelsk, persisk, usbekisk, tadsjikisk, tyrkisk, hindi, russisk og – vigtigst af alt – uigurisk [Source](https://gnet-research.org/2024/06/27/iskps-latest-campaign-expanded-propaganda-and-external-operations/).

Disse videoer er kendetegnet ved brugen af moderne teknologi, såsom GoPro-kameraer, der præsenterer slagmarken i scener, der minder om spillet "Call of Duty". Denne metode har primært til formål at tiltrække unge, der befinder sig i svære politiske og økonomiske situationer eller står over for en identitetskrise [Source](https://www.orfonline.org/research/digital-battleground-iskp-vs-taliban). Set fra den islamiske Ummahs perspektiv misbruger denne type videoer religiøse værdier til politiske formål og leder de unges følelse af retfærdighed i en farlig retning.

Det uiguriske spørgsmål: Oprigtighed eller politisk værktøj?

I de seneste år, især i 2025 og begyndelsen af 2026, er det uiguriske spørgsmål blevet et centralt tema i Khorasan-videoerne. Propagandavideoerne kritiserer skarpt Taliban-regeringens diplomatiske forbindelser med Kina, det økonomiske samarbejde og deres entusiasme for "Belt and Road"-projektet [Source](https://www.militantwire.com/p/is-seeks-to-exploit-geopolitical-fracture). I videoerne anklages Taliban for at have "byttet de uiguriske muslimer væk for kinesiske investeringer", og uiguriske unge opfordres til at slutte sig til dem [Source](https://www.atlanticcouncil.org/blogs/southasiasource/isis-has-its-sights-set-on-a-new-potential-ally-uyghur-jihadi-groups/).

Men her er et vigtigt punkt: Sigter disse videoer mod uigurernes sande frihed, eller bruger de dem som et værktøj i internationale politiske konflikter? Selvom det ifølge islamiske værdier er en pligt at modstå undertrykkelse, skal denne kamp være i overensstemmelse med Ummahs generelle interesser, Sharias grundlæggende principper og beskyttelsen af uskyldige menneskeliv. Den radikalisme, der promoveres i Khorasan-videoerne, kan i virkeligheden skade uigurernes internationale image og skubbe dem ud i endnu større farer [Source](https://www.atlanticcouncil.org/blogs/southasiasource/isis-has-its-sights-set-on-a-new-potential-ally-uyghur-jihadi-groups/).

"Khawarij"-stemplet og konflikten med Taliban

Taliban-regeringen i Afghanistan betegner de grupper, der spreder Khorasan-videoerne (ISKP), som "Khawarij" (frafaldne) og fører en intens ideologisk kamp mod dem. Talibans medieorgan, "Al-Mirsaad", tilbageviser påstandene i Khorasan-videoerne og anklager disse grupper for at være en "fitna" (splid), der bruges af eksterne kræfter til at ødelægge regionens stabilitet [Source](https://www.eurasiareview.com/19022026-terrorism-requires-actions-not-blames-oped/).

Denne ideologiske kamp har skabt en stor splittelse blandt muslimer. På den ene side forsvarer Taliban deres bestræbelser på statsopbygning og regional anerkendelse, mens Khorasan-videoerne på den anden side anklager Taliban for at have "opgivet islamiske principper" [Source](https://www.thekhorasandiary.com/2025/04/13/iskps-al-azaim-media-published-a-new-video-featuring-afghan-taliban/). Denne form for intern konflikt tjener kun fjendernes interesser, da den får muslimer til at bruge deres kræfter på indbyrdes ødelæggelse.

Seneste udvikling: Luftangrebene i februar 2026

I de seneste dage, nærmere bestemt den 22. februar 2026, gennemførte den pakistanske hær luftangreb mod ISKP- og TTP-lejre i de afghanske provinser Nangarhar og Paktika [Source](https://www.dailytimes.com.pk/2026/02/23/air-strikes-on-terror-camps-taliban-regime-a-clear-present-danger-terrorists-using-human-shield/). Disse angreb blev udført som reaktion på en række selvmordsangreb i Pakistan i måneden ramadan og har bragt spændingerne i regionen til et højdepunkt [Source](https://www.eurasiareview.com/24022026-iskp-and-ttp-targeted-pakistans-message-on-terror-safe-havens-oped/).

Disse militære handlinger har vist, at Khorasan-videoerne ikke blot er propaganda, men i virkeligheden er luntet til blodige konflikter. Ifølge rapporter fra FN mistede mindst 13 civile livet i disse luftangreb, hvilket yderligere har kompliceret forholdet mellem Afghanistan og Pakistan [Source](https://www.tasnimnews.com/en/news/2026/02/24/3044621/at-least-13-civilians-killed-in-pakistani-airstrikes-in-afghanistan-un-says). Fra et muslimsk perspektiv fører sådanne handlinger endnu en gang til udgydelse af uskyldigt blod på Ummahs jord.

Konklusion: Ummahs enhed og visdom

Khorasan-videoer er i dag et farligt værktøj, der forsøger at kontrollere muslimske unges tro og følelser. Vi må ikke lade os narre af de fængslende billeder og skarpe politiske slogans i disse videoer. En sand islamisk kamp kan kun baseres på viden, visdom, Ummahs enhed og Sharias principper om retfærdighed.

Den største fare for de uiguriske muslimer og hele Ummah er – sammen med ekstern undertrykkelse – intern radikalisering og splittelse. Vi må ikke lade vores religion blive et værktøj i politiske spil; vi skal udruste vores unge med korrekt religiøs uddannelse og politisk bevidsthed. De digitale og fysiske krige i Khorasan-regionen minder os om, at Ummahs fremtid kun kan sikres gennem enhed, videnskabelig søgen og sand islamisk moral.