Khorasan-videoen og dens indvirkning på sikkerhedssituationen i Centralasien: Detaljeret rapport og analyse

Indledning: «Khorasan-videoen» og den nye bølge af digital jihad

I de seneste år har «Khorasan-videoen» og lignende propagandamateriale udgivet af «Islamisk Stat i Khorasan-provinsen» (ISKP) skabt en alvorlig vending i sikkerhedssituationen i Centralasien. Disse videoer er ikke blot almindelige propagandaværktøjer; de er blevet vigtige midler til at radikalisere unge i regionen, true den politiske stabilitet og skade den interne enhed i den muslimske verden. Især i perioden fra 2024 til begyndelsen af 2026 har denne organisations propagandamaskine udvidet sit sproglige rækkevidde og målrettet de centralasiatiske republikker ved at producere indhold af høj kvalitet på tadsjikisk, usbekisk og russisk [Source](https://www.caspianpolicy.org/research/security-and-politics/iskp-resurgence-the-growing-threat-to-central-asia-and-global-security).

Al-Azaim propagandamaskinen og sprogstrategi

ISKP's vigtigste propagandaorgan, «Al-Azaim Foundation», har i de sidste to år i høj grad øget sin tekniske kapacitet. De har ikke begrænset sig til pashto og dari, men har oprettet dedikerede kanaler på tadsjikisk, såsom «Sadoi Khuroson», der henvender sig direkte til befolkningen i Centralasien [Source](https://www.hudson.org/foreign-policy/islamic-state-central-asian-contingents-international-threat-lucas-webber).

Sproget og symbolikken i disse videoer er yderst kompleks. Ved at misbruge begrebet «Khorasan» fra islamisk historie forsøger de at vække de unges religiøse følelser. I nogle videoer udgivet i 2025 bliver de centralasiatiske regeringer anklaget for at være «taghut» (tyranner), og deres forbindelser med Rusland og Kina fremstilles som værende i strid med islamiske interesser [Source](https://www.specialeurasia.com/2022/05/05/islamic-state-khurasan-uzbekistan-central-asia/). Denne form for propaganda har en vis indvirkning på unge, der lever under økonomiske vanskeligheder og politisk pres i regionen.

Seneste begivenheder og sikkerhedsmæssige konsekvenser

Angrebet på «Crocus City Hall» i Moskva i marts 2024 viste, hvordan ISKP kan bruge borgere fra Centralasien (især Tadsjikistan) til internationale terrorhandlinger [Source](https://www.hstoday.us/featured/iskps-shifts-in-response-to-counterterrorism-efforts/). Efter denne hændelse er truslerne mod Rusland i indholdet af «Khorasan-videoen» blevet yderligere intensiveret.

Ifølge de seneste nyheder fra begyndelsen af 2026 har ISKP fortsat med at angribe udenlandske interesser i Afghanistan, herunder kinesiske virksomheder. Angrebet på kinesiske faciliteter i Shahr-e-Naw-distriktet i Kabul i januar 2026 er et bevis på organisationens indblanding i regional geopolitisk rivalisering [Source](https://www.idsa.in/issuebrief/The-Afghan-Talibans-Many-Challenges-270226). Videoer af sådanne angreb spredes hurtigt online og opfordrer sovende celler i Centralasien til at «skride til handling».

Centralasiatiske landes reaktion og bekymringer i ummah

Regeringerne i Tadsjikistan, Usbekistan og Kirgisistan tager strenge forholdsregler mod denne trussel. For eksempel afslørede usbekiske sikkerhedsstyrker i juli 2025 et skjult netværk med tilknytning til ISKP i Namangan [Source](https://www.hstoday.us/featured/iskps-shifts-in-response-to-counterterrorism-efforts/). Nogle analytikere mener dog, at regeringernes overdrevne restriktioner på religiøse aktiviteter (såsom forbud mod hijab eller streng overvågning af moskeer) kan have den modsatte effekt og bringe de unge tættere på ISKP's radikale propaganda [Source](https://www.caspianpolicy.org/research/security-and-politics/iskp-remains-a-threat-to-central-asia).

Fra det muslimske samfunds (ummah) perspektiv skader ISKP's handlinger muslimernes image alvorligt. Deres målretning mod uskyldige mennesker i «jihadens» navn og deres skabelse af splid (fitna) mellem muslimske lande er i direkte modstrid med islams principper om fred og retfærdighed. Især deres konflikt med det islamiske emirat i Afghanistan (Taliban) er en «fitna», der svækker muslimernes styrke indefra.

Geopolitisk analyse: Eksterne kræfter og regional sikkerhed

Svækkelsen af Ruslands indflydelse i Centralasien på grund af krigen i Ukraine har skabt en mulighed for ISKP. Samtidig bliver Kinas økonomiske projekter i regionen (Belt and Road Initiative) beskrevet som «nykolonialisme» i ISKP's propaganda og er blevet et mål for angreb [Source](https://www.stimson.org/2022/iskps-propaganda-threatens-asias-security-apparatus/).

I denne situation bør de centralasiatiske lande ikke stole for meget på eksterne kræfter, men i stedet løse deres egne interne problemer med social uretfærdighed, fattigdom og politiske restriktioner. «Khorasan-videoen» er som en virus, der kun lever af samfundets sår. Hvis samfundets immunforsvar (retfærdighed og sand religiøs frihed) er stærkt, vil denne form for propaganda fejle af sig selv.

Konklusion

«Khorasan-videoen» og den tilhørende propaganda udgør en langsigtet sikkerhedsudfordring for Centralasien. Militære og sikkerhedsmæssige foranstaltninger alene er ikke nok til at imødegå denne trussel. Den muslimske verden og de regionale regeringer må handle sammen for at formidle den korrekte islamiske tro til de unge, redde dem fra radikaliseringens fælde og skabe ægte stabilitet i regionen. De stærkeste våben mod splid er viden, retfærdighed og enhed i ummah.