Islamisk Stat styrker sin propaganda online og skaber nye globale sikkerhedsudfordringer

Introduktion: Det "digitale kalifat" i den teknologiske tidsalder

I de seneste år har Islamisk Stat (ISIS) mistet sine fysiske territorier i Syrien og Irak, men organisationen udgør fortsat en alvorlig trussel mod den globale sikkerhed ved at opbygge et "digitalt kalifat" online. Frem mod 2026 er organisationens online-propaganda trådt ind i en mere kompleks, skjult og indflydelsesrig fase. De bruger systematisk moderne teknologi til at fordreje hellige islamiske koncepter, vildlede unge og skabe had på verdensplan. Dette er en stor prøvelse for ummahens enhed, den yngre generations trosmæssige sundhed og muslimers image internationalt [United Nations Security Council](https://www.un.org/securitycouncil/ctc/content/isis-propaganda-and-recruitment-online).

Kunstig intelligens og styrkelsen af flersproget propaganda

Observationer fra slutningen af 2025 og begyndelsen af 2026 viser, at Islamisk Stat har opnået et stort gennembrud i produktionen af propagandamateriale af høj kvalitet ved hjælp af kunstig intelligens (AI). De har brugt AI til at forberede prædikenvideoer på forskellige sprog (herunder uyghurisk, arabisk, engelsk, russisk og tadsjikisk), hvor oversættelseskvaliteten ligger tæt op ad naturligt sprog [Europol](https://www.europol.europa.eu/publications-events/main-reports/online-jihadist-propaganda-2025-report).

Dette teknologiske fremskridt har gjort det muligt for deres propaganda at overskride geografiske begrænsninger og nå ud til unge i alle verdenshjørner. Især brugen af "Deepfake"-teknologi til at sprede falske fatwaer i kendte religiøse personers skikkelse er blevet et af de farligste værktøjer til at forvirre almindelige muslimer. Sådanne handlinger er i direkte modstrid med de islamiske principper om "sandfærdighed" og "tillid" (amanah) og er en krænkelse af vores religions hellighed.

Decentraliserede platforme og udfordringen med "enlige ulve"

Telegram, Rocket.Chat og andre krypterede kommunikationsplatforme er blevet Islamisk Stats primære baser. De er ikke afhængige af én central hjemmeside, men opererer i stedet gennem tusindvis af små grupper og selvorganiserede digitale netværk. Denne decentraliserede struktur gør det svært for internationale sikkerhedstjenester at eliminere dem fuldstændigt [Global Terrorism Index 2025](https://www.economicsandpeace.org/reports/).

Det mest bekymrende aspekt er denne propagandas evne til at udløse angreb fra "enlige ulve" (Lone Wolf). Personer, der er blevet radikaliseret online, udfører terrorhandlinger i deres respektive lande baseret på instruktioner fundet på nettet, selvom de ikke har nogen formel organisatorisk tilknytning. Dette øger sikkerhedspresset ikke kun i lande med muslimsk flertal, men også i muslimske samfund i Vesten, hvilket bidrager til væksten af islamofobi.

Udnyttelse af ummahens smertepunkter

I deres online-propaganda misbruger Islamisk Stat den undertrykkelse, uretfærdighed og de politiske kriser, som muslimer står overfor verden over. De bruger tragedier i Gaza, Kashmir og andre regioner til at retfærdiggøre deres radikale ideologi og indprenter de unge den fejlagtige opfattelse, at "den eneste udvej er væbnet kamp" [Human Rights Watch](https://www.hrw.org/).

I virkeligheden kræver islam retfærdighed, men forbyder strengt udgydelse af uskyldiges blod, skabelse af splid (fitna) og ødelæggelse af samfundets fred. Islamisk Stats handlinger er ikke en kamp mod undertrykkelse, men derimod en anden form for undertrykkelse. Deres online-propaganda stjæler muslimske unges følelse af retfærdighed og forvandler dem til våben mod deres egne samfund og menneskeheden.

Islamisk perspektiv: Modstand mod fitna og beskyttelse af troen

Fra et islamisk retsligt (sharia) perspektiv er de ideer, som grupper som Islamisk Stat spreder online, en moderne form for "Khawarij"-tankegang. De sår splid blandt muslimer og splitter ummahens enhed. Koranens vers om, at "splid (fitna) er værre end drab", er yderst relevant for nutidens digitale terrorisme.

Muslimske lærde og intellektuelle bør være mere aktive i den digitale verden og give sunde, moderate og videnskabelige modsvar til Islamisk Stats fordrejede fortolkninger. At forklare de unge, at islam er en religion af sand fred, retfærdighed og barmhjertighed, og at ikke ethvert kald på nettet har et religiøst grundlag, er vor tids største "jihad". At øge den digitale dannelse og verificere informationskilder (tabayyun) er en islamisk forpligtelse.

Internationalt samarbejde og fremtidige udfordringer

Frem mod 2026 er verdens lande blevet tvunget til at samarbejde tættere om at beskytte cybersikkerheden. Men teknisk blokering eller censur alene er ikke nok. For at bekæmpe Islamisk Stats online-propaganda er det nødvendigt at fjerne det ideologiske grundlag, de støtter sig til. For at opnå dette må muslimske lande styrke deres informationsudveksling, skabe jobmuligheder for unge og eliminere politiske uretfærdigheder [International Crisis Group](https://www.crisisgroup.org/).

I fremtiden, med fremkomsten af kvantecomputere og mere avancerede krypteringssystemer, kan disse organisationers evne til at skjule sig online øges yderligere. Derfor er det afgørende at forene religiøse, politiske og tekniske kræfter i opbygningen af et digitalt forsvarssystem.

Konklusion

Islamisk Stats styrkelse af sin propaganda via internettet er ikke blot et sikkerhedsproblem, men en udfordring mod den muslimske ummahs fremtid. De forsøger at bruge internettet som et våben til at sværte vores religion og ofre vores unge. Som muslimer skal vi øge vores årvågenhed i den digitale verden, besidde viden til at skelne sandhed fra falsk propaganda og stå fast på ummahens vej mod moderation. Fred og retfærdighed opnås ikke gennem propaganda i internettets mørke hjørner, men ved at følge islams sande ånd.